Celeste

Celeste er den første Maine Coon jeg delte hjem med, jeg faldt for hende den første gang jeg så hende og hun gendgældte følelserne. Her kan du se hendes forældre.

Hun er den mest intelligente kat jeg har kendt og havde en helt utrolig stor personlighed. Hun var helt og holdent min kat, hun lod ikke andre røre sig men sad altid lige to cm. udenfor rækkevide og så dårende dejlig ud. Vi delte min hovedpude og hendes pels hver nat fra den dag hun flyttede ind.

Hun var klog nok til at regne ud at medicin hjalp hende og det var heldigt for hun led af pollenallergi. Jeg kunne ikke få medicin i hende hvis hun ikke mente hun trængte til det. Til gengæld åd hun det som bolsjer når hun selv skønnede der var brug for medicin, hun bad endda om øjendråber når allergien rev i øjnene.
Inden du afskriver mig som fuldstændig tosset så lad mig forklare hvad jeg mener med "bad" om øjendråber. Når øjnene sved af allergien sprang hun op på bordet og satte sig lige foran mig og stirrede mig intens i øjnene. Når jeg så kiggede på hende begyndte hun at glippe med øjnene og så kunne jeg hente øjendråberne. Hun blev siddende og lænede endda hovedet pænt tilbage mens jeg dryppede.

Hun overtog lige så stille styringen af huset uden jeg opdagede det. Hun afrettede både Quintilia og mig utrætteligt men med stor kærlighed til os, og hun svingede en prober næve (pote) hvis vi (jeg) mente vi (jeg) skulle bestemme noget.

Hun var en enorm stor en del af mit liv og jeg føler mig meget beæret over den kærlighed og tillid hun viste mig.

Sommeren 2007