Sådan fandt jeg Celeste

Min første Maine Coon var Celeste, og hun var så enestående stor en personlighed at jeg har tabt mit hjerte til disse store blide katte.

Jeg har altid ønsket mig en Maine Coon, siden de kom til landet. Men det meste af mit liv har jeg taget mig af andres uønskede katte. Så der var ikke rigtig plads til at få en. For et par år siden døde den sidste af mine katte af alderdom.

Det var meget tomt, men jeg havde fuldtids arbejde og var lige blevet bedstemor. Så der var ikke så meget tid tilovers. Det er ikke et liv man kan byde en eller to killinger, de vil blive alt for meget overladt til sig selv. Det er nu min holdning, at det skal være til lige så stor fornøjelse for katten at være her, som det er for mig, at have den. Men jeg savnede meget at have en kat.

En dag sad jeg og surfede rundt på diverse web sider om Maine Coon's, og så opdagede jeg at opdrættere, af forskellige årsager havde voksne katte der skulle ompladseres. Disse katte er forhenværende avls /udstillingskatte som alle er neutraliserede. Ofte lader de dem flytte fordi de føler at de vil fungere bedre i et hjem med færre eller ingen katte.

Jeg endte med at ringe til Ailuro's Maine Coon, der er en opdrætter i nærheden af mit hjem, og spurgte om jeg måtte komme og se deres katte. De havde to hunkatte til salg.. Så jeg startede med at bedyre jeg ikke skulle have nogen, jeg ville helst have en hankat, og det viste sig så at de om nogle måneder regnede med at kastrere en. Ham ville jeg gerne komme og se på. Det blev så aftalt.

Det var en flot fyr, men så kom den yndigste dame hen til mig. Det var en af hunkattene jeg havde set på nettet. Da jeg så Celeste første gang skete der noget, jeg ved ikke hvad, men jeg var solgt. Hun stjal mit hjerte lige der, og jeg måtte erkende at jeg ikke helst ville have en hankat, men helst ville have hende. Nu går hun her og glæder mig hver dag, og jeg indrømmer, det er fuldstændig ligegyldigt om det er en han eller hun, bare man passer sammen.

Juni 2000