En lille flok
Jeg har oftest haft to katte ad gangen. Det er nu ikke noget bedre end at se to katte lege med hinanden. At få tre på en gang er sjovt nok meget anderledes, nu har jeg fået en lille flok. Jeg tror egentligt ikke der er nogen forskel på kattens opførelse om man har to eller tre, men jeg ser bare flere facetter nu, fordi hver kat har forskellige spil med hver af de andre.
Quintilia flokkens leder
Hun har lært mere af Celeste end jeg troede og hun har gjort mine ord om den knap så høje IQ til skamme. Hendes hoved fejler ikke spor, men hun havde åbenbart ikke brug for at vise det, så længe hun var husets lille rod. Nu er hun voksen og klarer lederskabet flot. Hun er en meget anderledes leder end Celeste, mere fysisk, men hun har fundet en fin balance i hvem hun er og hvordan hun vil have det til at fungere.
Hun har poterne fulde med at styre Minerva, der ligner Quintilia før hun blev voksen. Minerva kan virkelig være en prøvelse, og mens jeg sidder og tænker ”nemesis” kan man tydeligt se genkendelsens lys i Quintilias øjne, måske er det derfor hun takler Minerva i gulvet med det samme.
Hun synes godt om Filbert så længe han holder sig fra hendes bagdel, får han snuselyster vanker der en lige venstre. De to ligger pote i pote og det er lidt af en seance at se på. Quintilia lægger sig i den ene ende af sofaen, så kommer Filbert og lægger sig i den anden. Lige så stille og ubemærket strækker de sig ud til de rører hinanden og Filbert ormer sig længere og længere ned mod Quintilias ende af sofaen. Så er livet værd at leve.
Filbert manden i huset
Han er stadig en stor knægt med masser af krummer i, men han glemmer aldrig at han er helt uimodståelig. Han er gerne med på en gang katte-tag-fat, men en gang i mellem må han bare have noget mere Macho leg, så får Minerva en gang brydning (man er vel smart nok til at holde poterne fra husets leder), måtterne må en tur i haven (jeg aner stadig ikke hvordan han bærer sig ad for de er store) og husets eneste gulvtæppe skal krølles sammen på midten. Reolen kan man rydde ved at lege rambuk, hmmmmm gad vide om han ikke bare fejlberegnede størrelsen på sig selv og hullet ved siden af bøgerne, nå resultatet er det samme bøgerne nærmest sprøjter ud af reolen.
Han er meget glad for begge piger. Man kan se han virkelig gerne vil leg bryde-lege med Quintilia, men han er smart nok til at vide at det ikke vil blive accepteret, Minerva vil gerne og hun inviterer ofte til det.
Han er meget sød og omsorgsfuld. En dag Quintilia havde været ved ”tandlægen” og var groggy efter narkosen vaskede han hendes øre. Han brugte sin tunge som en flaskerenser ind af det ene øre og ud af det andet til hendes ører lignede en nyfødt barnenumse, de har aldrig før været så rene.
Minerva husets rod
Hun har overtaget Quintilias tidligere position som den lille uartige hyperaktive rod. Der er gang i hende mange timer hver dag, hvor de andre to er nød til at hvile ud.
Hun er så sød og er faktisk vokset så meget at Quintilia nu er husets mindste kat. Der foregår ikke noget uden hun er med. Sommetider kan man godt tro Filbert har fået en rød skygge, for hun er ikke langt væk fra ham. Hendes øjne stråler når han leger macho (og han nyder garanteret beundringen og snupper lige en hyldefuld bøger mere bare for at vise sig).
Hun eeeeelsker simpelthen at blive vasket af Quintilia, men det gør ondt at styre sig, så hyggen varer aldrig ret længe, så må hun bare tygge lidt i Quintilia og straffen falder prompte, en halv Nelson, ned i måtten og se brødbetynget ud. Det er det nærmeste man kan komme Deja-vu, jeg tænker på alle de gange det var Quintilia der måtte ned på maven for præcis samme foreteelse mod Celeste, som sagt Minerva ligner Quintilia i foruroligende grad.
Minerva elsker de to andre og vil gerne være med i bunken om aftenen. Men hun må pænt vente til Filbert og Quintilia har fået møvet sig færdig. Så hopper hun op bag ved Filbert og starter med at møve indtil de alle tre ligger flettet sammen og fylder hele min sofa. Så kan jeg bare håbe på der ikke kommer noget godt i fjernsynet for der er kun gulvpladser tilbage, man forstyrrer jo ikke familiehyggen vel?
Men katte tagfat er de alle tre med i, så kryber jeg op i sofaen og venter til de har raset ud.
Marts 2006
|