Sammenføring

Jeg har valgt at dele emnet sammenføring op i fire afsnit.

Første afsnit ”Tanker og forberedelse” handler om de praktiske ting og overvejelserne om en sammenføring af to katte.

I Andet afsnit ”Killingen” er det Quintilia det handler om. Hvordan jeg gjorde og hvad der skete.

I Tredje afsnit ”Den ”gamle” kat”, hvor ”gamle” ikke har noget med alder at gøre, beskriver jeg Celestes reaktion på Quintilia og hvordan jeg taklede det.

I fjerde afsnit "Afrunding", prøver jeg at lave en samlet vurdering af forløbet. Ser på hvad der gik godt og hvad der gik galt.

Tanker og forberedelse

Inden man bestemmer sig for, at få en ny kat i huset er der nogle ting man nøje bør overveje.

Hvorfor ønsker man en ny kat. Er det for ens egen skyld, eller er det som selskab til den ”gamle” man har.

Hvor gammel er den ”gamle” kat. Man skal ikke regne med, at en kat der nærmer sig de 10 år vil sætte pris på, at få en killing i huset, hvis den har gået alene i alle de år.

Skal det være en han eller en hun. Hankattene er ofte lidt mere kælne og dovne. Hvilket er en fordel, hvis den man har, ikke helt dækker ens eget kæle behov. Til gengæld er hunkattene ofte mere intelligente end hannerne, og bliver ved med at være legesyge hele livet. Det kan være en fordel, hvis det er underholdning til den ”gamle”. Men men, det hele er ikke så enkelt endda. Nogle hunkatte lider under en dominerende han, hvilket man ikke bør tillade. Det vil sige en af kattene bør ompladsers. Og man må heller ikke være så overbevist om sit valg af køn, farve og race, på forhånd, at man ikke får hjertet med når først man ser killingerne/kattene. Lyt til dit hjerte og lyt til kattens hjerte. Hvis katten holder sig langt fra dig og skal indfanges før du kan få lov til at røre den, så passer jeres kemi nok ikke sammen. Det er ikke sjovt, at have et krammebehov der aldrig bliver udfyldt, fordi katten ikke gider. Så vendt hellere, eller prøv et andet sted.

Er det ude katte man har, skal man vær forberedt på at den ”gamle” kan finde på, at flytte hjemmefra. Det er ikke særlig rart, når man ikke ved, hvad der er sket, om den har fundet en andet hjem eller om den dør en langsom og pinefuld død. Jeg kan kun anbefale en sammenføring, hvis man kan holde den ”gamle” inde, til man har set om den vil acceptere den nye kat. Og hvis den ikke vil, så må den nye kat returneres til den tidligere ejer.

Man skal sikre sig, at den nye kat kan komme tilbage igen, hvis det viser sig at de ikke kan fordrage hinanden. Katte er intelligente dyr, og man kan ikke bare sætte dem sammen og forvendte de kan lide hinanden.

Celeste er vokset op i et hjem med mange katte og hun skulle ompladsers fordi hun ikke fungerede optimalt med mange katte. Til gengæld er her meget stille. Jeg arbejder på fuld tid. Celeste er ”ude” kat med moderationer, dvs. hun har fri adgang til hele min have (som ikke er ret stor), når jeg er hjemme. Hele haven er nemlig indhegnet. Men ind i mellem kom hun steppende sidelæns på kløerne med ørene ud til siden, og ”nu skal der ske noget” udtrykket i ansigtet. Men det fusede ud, for der var jo ikke nogen man kunne ”ske noget” med. Så jeg begyndte at overveje en kat nr. to som selskab til Celeste

Det kunne ikke nytte at sætte en voksen kat sammen med Celeste. Når man sætter to voksne katte sammen skal de kæmpe om dominansen på territoriet. Det var jo ikke lige det hun havde brug for. Celeste er en meget stor personlighed. Jeg ved godt nogle mennesker kalder disse katte for primadonnaer, furier eller mokker. Det er nu min mening, at de ikke har fattet, hvor formidabelt et dyr de deler hjem med. Så for Celestes skyld skulle det være en killing.

For min skyld skulle det være en hunkat. Jeg erkender det gerne, jeg foretrækker en stor (læs kæmpe) kat, allerhelst ville jeg have en Sibirsk tiger på ca. 250 kg. Men jeg må jo erkende, at min lejlighed nok er for lille. For ikke at tale om min have, der næppe kan holde en kat af den størrelse beskæftiget. Så set ud fra størrelsen burde jeg vælge en hankat. Men jeg falder altid for hunkattene, for jeg elsker nu katte med store personligheder. Det er naturligvis lidt risikabelt. Hvis jeg fik endnu en hunkat med lige så stor personlighed som Celeste, kunne de rotte sig sammen mod mig, puha, jeg ville jo være i undertal. Ellers ville de komme i konflikt med hinanden, for det kræver meget stor plads, at have to så store personligheder i samme hjem. Men med det for øje begyndte jeg at forberede mig på kat nr. to.

Først skal man tænke på, at have en ferie i baghånden. Der skal være god tid til rådighed, man må ikke forlade to katte, der ikke er trykke ved situationen.

Så skal der indkøbes en ny transportboks. Husk, at en killing bliver stor, så køb en der kan rumme den som voksen. Det er ikke nok, at have en transportboks, der skal altid være en til hver kat. Det kan måske blive nødvendigt, at fjerne begge katte fra hjemmet på samme tid, f.eks. kunne der opstå brand i hjemmet. Men det er også en god ide, at kunne tage begge katte til dyrlæge samtidig, mange dyrlæger giver nemlig ”mængderabat” ved mere end én kat.

Det er også vigtigt, at anskaffe en ekstra bakke. Nogle katte hader, at gå på en bakke andre katte har benyttet. Er man heldig, er det kun en overgang, det er nødvendigt med den ekstra bakke, men man ved aldrig.

Så skal der være madskåle nok til en mere og sidst men ikke mindst lidt legetøj.

Når alle de praktiske ting er på plads kan man så gå på ”katte jagt”. Et rigtig godt råd her er: Giv dig god tid. Du skal leve sammen med den lille/store nye kat i femten til tyve år. Så det nytter ikke at forhaste sig. Hellere vente i et halvt år og så få katten over alle katte.

Jeg var ikke i tvivl om, hvor min katte jagt skulle gå foregå. Jeg begyndte at lufte det for Celestes opdrætter. Og jeg var nede et par gange og se på killinger. Og efter et halvt års tid valgte jeg så Quintilia.

august 2001