Temperament,  Filbert stil

Jeg har ventet til sidste øjeblik med denne opdatering fordi jeg gerne ville have en julehistorie at fortælle dig. Men nej, til min store forundring er der ikke spor at fortælle. Både Filbert og Minerva har været eksemplariske og ladet al julepynten være i fred …. det er faktisk foruroligende. Men så vil jeg fortælle lidt om andre sider af Filbert, han er nemlig meget mere end en god historie, og i går havde han fødselsdag, 4 år. Det blev en rigtig Filbert dag.

Han startede dagen med en tretimers Crazy Cat optræden. Minerva er altid med på den værste, så de stormede rundt indtil de næsten havde drevet mig til vanvid. Derefter blev Filbert en jaloux besættende kælegris. Han satte sig på mig rent bogstaveligt. Da jeg tjekkede mail satte han sig oven på min kaffekop, hmm måske nød han varmen i numsen. Da jeg ville have hans mås ud af koppen uden at spille ud over det hele, så ryddede han bordet.  Så vi endte med at have en rigtig kramme dag hvor alt var ude af kontrol, det er en rigtig Filbert dag.

Filbert har med ægte perlehønse-logik fået kælenavnet lillemand. Lad mig forklare, han er stor og en rigtig krammebamse. Den største bamse jeg kender er en grizzly bjørn, men Filbert er lille af grizzly … tada … derfor lillemand. Logisk ikke……  

Filbert er lige så rar som han er stor og det vil ikke sige så lidt. Min søster har altid været panisk bange for katte, så et besøg hos mig har været lidt af et mareridt for hende. Af en eller anden grund har alle mine katte gennem tiden fornøjet sig med at skræmme og terrorisere hende skånselsløst. Så jeg turde slet ikke fortælle hende hvor stor og kraftfuld Filbert var før hun kom forbi første gang efter jeg havde fået ham. Men Filbert var en sand gentleman over for hende, han var så blid og øm overfor hende at min kære søster ikke længere er bange for katte. Er det ikke bare fantastisk, jeg er så stolt og rørt over dem begge.

Det er ikke det eneste der er helt specielt ved Filbert, næh, vil du tro det, han kommer når jeg kalder på ham … hvad giver du … jeg har ski aldrig før haft en kat der gjorde det. Joooo, jeg har kunnet lokke dem til mig med mad eller lyden af mad, men aldrig før bare ved at kalde deres navn.

Og en dag måtte vi til dyrlæge med hans ene øje, det var helt lukket af hævelse og betændelse. Han går for resten også frivilligt ind i transportkassen.  Selv om han tydeligt var øm i øjet tog han undersøgelsen i stragt pote, han var så sød at selv dyrlægen var imponeret.
Han skulle dryppes i øjet 4 gange dagligt, med flydende øjendråber. Hvis du selv har prøvet det ved du at det næsten er umuligt at få lov til, katte hader de flydende dråber, det går tit lettere med øjencreme. Men det bliver aldrig noget en kat kan lide. Men Filbert er lige så anderledes som Celeste var (gad vide om det er Danielle, deres opdrætter, der kan noget helt specielt der).  Han er så stor og stærk at jeg godt kan pakke mig hvis han ikke vil lege med. Men det kære kræ sad lige så stille og fandt sig i det, jeg behøved end ikke fange ham først. Nej jeg kaldte bare på ham og han kom styrtende med det samme, satte sig tæt op ad mig og så op mens jeg dryppede ham, og sluttede af med en kæmpe krammer. Og han opførte sig sådan hele kuren gennem, alle 10 dage. Du må da indrømme det er en perfekt patient.

Da jeg så Filberts skønne, drivvåde fjæs første gang smeltede jeg som smør på en brænd varm stegepande, og det gør jeg stadig. Han er stadig lige så skøn og våd som da og jeg smelter stadig, han er altså en fantastisk fyr at dele hjem med, det er både Minerva og jeg enige om.

December 2007