Katastrofen

Så er katastrofen indtruffet … det umulige er sket … Quintilia er blevet voksen og følsom.

Ja du læste rigtigt. Jeg ville have forsværget at det nogensinde kunne overgå den lille skøre og uopdragne skarnsunge, og jeg tror kun det er sket fordi Celeste ikke er her mere.

Da jeg så Quintilia sammen med Minerva første gang, blev jeg helt forbavset over at se hvor stor hun egentlig er blevet. Selv om jeg jo godt vidste hun var større end Celeste, var og blev hun bare min lille fjantede lømmel.
Nu stod hun der, stor, smuk og rolig. Jeg kan stadig tage mig selv i at undres over, hvordan og hvornår hun egentlig er blevet så stor. Hun ser også meget større ud fordi hun pludselig er blevet voksen og følsom.

Men det er altså ikke let at være den ”store”, der er så meget man skal tænke på ... ens værdighed ... opdragelse af omgivelserne og meget meget mere. Puha, det er jo ikke ligefrem nogle af de ting der har haft hendes store opmærksomhed før, det er ski da hårdt arbejde.

Først bestemte hun sig for at vise mig, at hun var blevet voksen og følsom, og så behøver man da ikke finde sig i at skulle friseres, vel!!!

Da jeg kom med kammen kneb hun øjnene delvist sammen, lagde ørene ud på siden af hovedet og åbnede munden lidt. Hele hendes udtryk var ”kom bare an hvis du tør”. Nu har Quintilia en farve fordeling i ansigtet der gør, at hun let får et fåret udtryk. På den højre overlæbe har hun en mørk bred farve stribe, mens hun er helt lys på den anden, derved kommer hun let til at se ud som om hun ikke har nogen overlæbe i højre side, som om den er trukket ind mellem tænderne.

Jeg synes hun så skøn ud, som hun lå der og så meget bestemt og voksen ud. Selv om det var bisset, så kunne jeg slet ikke nære mig, og tænkte omgående ”nå så det tror du”, og så mulede jeg hende igennem, så godt og grundigt, at hun helt glemte at være voksen, hun fik det skønne fårede udtryk i ansigtet og overgav sig henrykt til at være en kælen lille kat igen, min lille Quintilia, der elsker at blive friseret, som pænt løfter sine ben så jeg kan komme rigtig ind i armhulen, og vrider sig rundt, der må endelig ikke glemmes noget. Nej det er sørme ikke nemt at være voksen og følsom når der ikke er nogen der gider tager en alvorligt.

Det er ikke fordi det går lettere med Minerva, hun er nemlig nemesis for Quintilia, vil du tro det, når de leger snyder hun , driller og irritere, lige så meget som Quintilia altid gjorde overfor Celeste.

Quintilia er brænd irriteret over at blive snydt, og så skal man jo opdrage bæstet. Men det, der var så let for Celeste, er altså så svært for Quintilia. Hun er rund på gulvet, efter 4 år hvor det altid var hende der snød, bliver hun selv snydt, øv øv øv.

Og så kom det svære, hvordan er det lige at man opdrager ... hmmmm. Nu har Quintilia jo ikke just været kendt for sin hurtige tankegang, vel. Så mens Quintilia tænkte så det knagede, du kunne ligefrem se hvor trægt det gik, så startede hun med at vifte med poten i luften, der var et eller andet hun skulle med den pote, men hvad var det nu…. Minerva var i mellemtiden rendt herind og legede lystigt. Da det endelig gik op for Quintilia at hun skulle slå med poten, klaskede hun den hårdt ned i jorden ligesom geparder gør. Minerva var lykkeligt uvidende om at hun lige var blevet ”klasket”, legede lystigt videre langt væk fra Quintilia, jeg stod og fnisede henrykt og Quintilia sad og så meget fåret ud. Ramte hun noget … ja da … luft og jord.

Det er altså hårdt at blive voksen og følsom. Puha det er noget opblæst gas, at det skulle være noget specielt at blive voksen og følsom.
Jeg var ikke helt overbevist om at det holdt i længden, men det var nu meget underholdende mens det stod på.

Nu skal jeg så være fair overfor Quintilia, hun er ikke så dum endda. Hun har nu opgivet at være den voksne på Celestes måde, men har fundet sig selv frem. Hun er ikke lige så blid og rolig en leder som Celeste, men Minerva respekterer Quintilias dominans og selv om det er en mere rå og fysisk ledelsesform lader det ikke til at genere det mindste. Minerva har overtaget Quintilias rolle, som et lille charmerende skarn, hun er meget aktiv, driller og snyder så det driver af hende.

Quintilia der elsker en god katte-tag-fat, forlanger nu alle Celestes regler overholdt, jeg troede ellers slet ikke hun havde hørt efter, men hun har skam lært det hele, og hun er og bliver voksen, tænk engang.

Oktober 2005