|
|
Dyrlægens indlæg
"Min kat skal steriliseres"
Sådan siger de fleste når de bestiller tid til at få deres hunkat opereret. Den korrekte betegnelse er kastration. Noget de færreste tænker i forbindelse med en hunkat, "det er da hankatte der bliver kastreret". Ja, det gør hankatten (og bliver dermed en "fyr", ligesom hingsten benævnes vallak, ornen bliver til galt, tyren til stud o.s.v.), men hunkatten bliver også kastreret.
For lige at udrede termerne:
KASTRATION: operativ fjernelse af æg eller sædcelleproducerende dele, henholdsvis æggestokke (ovarier) og testikler. Hos hunkatten bør også livmoderen fjernes.
STERILISATION: operativ overskæring af æg eller sæd transporterende del af kønsorganerne, typisk æggeleder henholdsvis sædleder. Hun og hankat er dermed intakt hormonelt, med løbetid for hunnerne og strinteri for hannerne til følge. Det er sjældent det der ønskes.
De kan blot ikke forplante sig, nøjagtig ligesom mænd el. kvinder der bliver steriliseret.
Måske skulle vi for nemheds skyld bruge et ganske dansk udtryk, - og sige at vi ønsker katten neutraliseret. Det kan man ikke tage fejl af, og det fremgår tydeligt af ordet, at katten bliver "neutral" hormonelt, det være sig han eller hunkat.
Quintilia blev neutraliseret og efterfølgende syet (sutureret) skjult som vi siger i daglig tale. Der er ikke noget mystisk ved indgrebet. Katten bliver opereret på normal vis, æggestokke og livmoder fjernes. Bughulen sys sammen. Underhudsfedt og underhud sys pænt sammen så sårkanterne ligger nydeligt og tæt overfor hinanden. Traditionelt bruges da, at sy hudkanterne sammen med tråde, der efterfølgende skal fjernes. Alle der har prøvet en operation véd, at det kan klø, nive, stramme og føles ubehageligt. Det syntes katte også. De kan endog blive temmelig hidsige på trådene, regulært hive i dem og af og til bide hele såret op medmindre, de har krave på. - Og krave kan de heller ikke lide.
Her på stedet syer vi i stedet hudkanterne sammen med en lille fin sutur (ligner fiskesnøre), som vi syr på tværs i hudkanten, så de ligger klods op af hinanden uden at stramme. Fordelene er indlysende. Det strammer ikke, der er ikke mulighed for infektion i trådhuller (som er der v. tråde der skal fjernes), vildkatte kan sættes direkte ud efter opvågning, katten skal ikke af sted en gang til til trådtagning osv.
Men ganske ærligt fra min side. De første gange, for over 2 år siden, vi syede kattene på denne måde var det med lidt hjertehopperi. "Kan det holde, vil kattene slikke, vil tråden arbejde sig ud?" Jo bekymringer havde vi nok af. Så vi satte de første nok 20 katte til kontrol på 7. dagen, med forbud mod at komme ud i den mellemliggende periode.
Vores bekymringer blev heldigvis gjort til skamme. Sårene er pæne, glatte, næsten intet ar (hvilket i bund og grund godt nok er ligegyldigt når der kommer pels igen) og kattene var praktisk talt ikke generet af såret. Og sårene springer ikke op.
Vi har selvfølgelig set nogle ganske få infektioner, - f.eks. i forbindelse med vanskelige fødsler/ kejsersnit med rådne fostre og dets lige. Men ikke noget der ikke kunne/ ville ske ved traditionel suturering.
Sluttelig skal siges. Vi syer ikke alt og alle på denne måde. Vi kan have vægtige grunde til at vælge anderledes, hvilket vurderes fra operation til operation.
Men vi, og kattene, er glade for, når det kan lade sig gøre.
Dorte Nørgaard, dyrlæge, Abild Dyreklinik
Copyright © Dorte Nørgaard, 2001. All rights reserved
August 2001
|

|