Kastration

Ja så blev det tid til at få Quintilia kastreret, hun skal ikke have killinger og jeg syntes ikke det er nogen god ide at bruge p-piller som en langtidsløsning. Og ja, jeg skriver kasteration. Hun er ikke blevet steriliseret. I dyrlægens indlæg underneden kan du læse den professionelle forklaring af begreberne.

I min ferie blev Quintilia kastreret. Jeg foretrækker, indgreb af den størrelse, sker når jeg har mulighed for, at være ved katten hele tiden i dagene efter operationen. Med katte ved man aldrig, hvad der kan ske, de har nemlig ingen hæmninger overfor operationssår. De bidder i trådene og springer rundt selv om de ikke burde. Så for ikke at risikere noget gik galt, og der ingen hjælp var til hende, valgte jeg at få hende opereret i min ferie.

Quintilia blev afleveret om morgenen i fastende tilstand. Og det var en forfærdelig lang dag. Jeg hentede hende igen om eftermiddagen, i en lettere omtåget tilstand. Ja, det var altså Quintilia, der var lettere omtåget, ikke mig. Jeg havde lavet camping plads på gulvet, med tæpper, puder og det vigtigste indenfor rækkevidde. Nogle katte har svært ved at holde kropstemperaturen oppe efter narkosen, så det gælder om at have lune tæpper ol. klar. Det var naturligvis tåbeligt, men jeg håbede det kunne holde hende fra at springe op, inden hun havde sovet rusen ud. Og man har jo lov at håbe. Hun hoppede slingrende op i både sofa og seng. Men hun havde ingen problemer med kropsvarmen. Hun sov det meste af aftenen. Næste morgen var hun frisk igen.

Jeg havde hørt om en ny metode til at sy katten sammen efter en operation. En metode der skulle være knap så ubehagelig for katten bagefter. Usynlig syning. Det lyder utroligt ikke, men hun kom hjem med den fineste streg på maven og ingen sting. Ja det lyder skørt, men der var ikke et sting at se, og dermed heller ikke noget, der sad og generede hende. Såret er ikke blevet slikket mere end resten af hendes krop. Jeg kan ikke forklare, hvordan det gøres, så jeg kontaktede dyrlægen, og bad hende forklare det. Det har hun gjort på siden dyrlægens indlæg. Hun skriver godt nok at det ikke er magi, men tro hende ikke. Det er magi når Quintilia kunne bevæge sig helt naturlig i løbet af et par dage, efter en operation. Det eneste jeg har kunnet se på hende er en mindre lyst til at hænge i hegnet uden om haven, og en lidt stivere stil over springene. Men på femte dagen hang hun som altid i hegnet. Det er da magi.

Desværre blev hun sløv, fik lidt feber og begyndte at kaste op, to dage efter operationen. Der var ikke infektion i såret. Når man bliver opereret arbejder hele ens immunforsvar på, at rette op på det skadede væv, og da er man naturligvis sårbar. Hun kan have haft en bakterie, der normalt ikke ville betyde noget, men på grund af operationen fik mere magt. I hvert tilfælde måtte hun have en penicillin kur. Og som nævnt tidligere så var hun i fuld vigør igen på femte dagen.

Selv om jeg har fulgt mange kastrationer på hunkatte, har jeg aldrig før set en med så få gener for katten. Det er dejligt det nu er overstået og godt overstået.

Samtidig blev Quintilia chipset, både for hendes og for min skyld, foretrak jeg det foregik mens hun var bedøvet og jeg var langt væk. Jeg husker ganske tydeligt, hvordan jeg reagerede da jeg så nålen til Celestes chipsning.

August 2001