Opdragelse

Nu er det jo ikke fordi katte lader sig tynge med at være velopdragene. Men derfor kan man jo godt prøve at få bare en smule opdragelse indført.

Det er min erfaring, at man kommer længst med det gode. Det med at råbe, slå eller bruge vandforstøveren, det virker ikke i længden og slet ikke når man ikke er tilstede. Hvis man råber eller slår risikerer man katten bliver neurotisk eller sky. Hvis man bruget vandforstøveren er den ligeglad eller i værste fald bliver den endnu mere uopdragen.

Ved at studere kattenes egne metoder til at omgås, har jeg fundet frem til en ganske god måde, at opnå det jeg gerne vil, nemlig at katten tager mig alvorligt, når der er noget jeg ikke vil have den gør. Selv en meget uartige teenager kat kan blive en hyggelig, og så velopdragen kat som de nu kan blive, man skal jo ikke forvente den kan blive lige så dresseret som en hund.

Når katten begynder på noget jeg ikke ønsker den skal gøre:

• Starter jeg med at knurre dybt i halsen mens jeg kigger på kattens forben, (ingen øjenkontakt, halvt tillukkede øjne) nu ved katten jeg er opmærksom, ikke bryder mig om det den gør, men heller ikke søger konfrontation.
  
  
• Hvis katten fortsætter (og det gør den med garanti i starten) lukker jeg øjnene en anelse mere op, stadig ingen øjenkontakt, og hvæser, hørligt men ikke spruttende. Her holder de fleste katte op, men enkelte er sejere end som så, og så må sidste punkt i brug.
  
  
• Nu spærrer jeg øjnene helt op og stirrer direkte i kattens øjne og hvæser alt hvad jeg kan (nu sprutter det) og rejser mig halvt op.
  
  
• Dette er en direkte invitation til slåskamp, og den har ingen kat endnu taget i mod (heldigvis). Men jeg har haft en kat der skulle prøve sidste punkt nogle gange før hun blev ”velopdragen”.

Ved at bruge denne metode, mener jeg du er sikker på, at katten forstår hvad det er du mener og ikke tager psykisk skade af det.

juni 2000