Polydactyl

Filbert er polydactyl, det vil sige at han er flertået. Jeg vil ikke gå ind i det genetiske, det er beskrevet bedre andre stede på nettet. Men jeg vil understrege at polydactyli er en naturligt forekommende genetisk variation og ikke som ved Twisty cats en indavls defekt. Der er fundet fossiler af polydactyle krybdyr så det er heller ikke et nyt fænomen, og det forekommer hos mange dyrearter, også hos mennesket.

Katte har normalt 4 tæer på poterne plus en ekstra vildtklo på forbenene. Filbert har en ekstra tå på hvert bagben og tre ekstra tæer på hvert forben, se hans fine trædepuder.

Hans forben er meget kraftige og når jeg tager hans pote i hånden så dækker den alle mine fingre. Og så er han lige så behændig med de poter som en lommetyv, du kan tro jeg har fået mit at se til.

Prøv at forestille dig at du sidder med en tallerken fuld af det lækreste mad. Så kommer Filbert og Minerva styrtende. Filbert forsøger at mase sit store hoved ned i maden og Minerva forsøger bare at finde en åbning. Jeg sidder og kæmper om retten til min mad, holder kattene stangen og kæmper for at få gaflen i et stykke mad. Pludselig holder Filbert op med at mase på og jeg kan se min tallerken igen, Minerva smutter uden at få bid. Filbert har enten smasket en pote ned i maden så sovs og ærter pibler op mellem tæerne på ham, eller også er tallerknen tom, han har spilet tæerne ud så poten er blevet lige så bred som tallerknen og virkede som en omvendt sneplov, har trukket maden ud på bordet i et snuptag. Han står nu fornøjet med begge forpoter i det og sejren kan læses i hans fornøjede øjne. Begge situationer har en meget dæmpende effekt på min appetit, jeg sidder der og får en ustyrlig lyst til en flad rugbrød, jeg må altså lære at købe lidt ekstra pålæg.

Nu går jeg meget ind for mad man kan stå op og spise, midt på gulvet med en fislunken gryderet kan jeg triumfere, altså hvis jeg skynder mig, for Filbert har ikke spor imod at sidde på mine skuldre og fiske maden ud af munden på mig.

Poten kan skam bruges til mange andre ulykker end at rydde min tallerken. Jeg har opgivet at have vandskålen stående på gulvet, han tømmer den flere gange dagligt. Det tager heller ikke lang tid, han bruger begge poter, spiler tæerne ud og graver så som en hund vandet ud af skålen. Nu står vandskålen permanent i vasken, det sparer mig for flere timers rengøring hver dag og det er hurtigt at fylde den op igen. Kattene de er ligeglade, de elsker bare at lege med vand.

Filbert har for længst fundet ud af fordelene ved en tommeltot og han bruger dem meget behændigt til at gribe med. Han kan gribe om mine blyanter (mens jeg skriver naturligvis) han griber også om legetøjet når vi leger og han er ikke meget for at give slip igen.

Jeg ville lyve hvis jeg påstod han er elegant. Han er så fokuseret på hvad der foregår fra skuldrene og frem, at han ikke aner hvad resten af kroppen laver. Han er sikker på min kaffe smager godt, altså hvis man kan fjerne det der sorte ildelugtende der ligger øverst. Han griber om kanten af mit krus og har kræfter nok i tæerne til at løfte kruset og hælde kaffen ud, nøje studerende hvor godterne er, imens rydder hans yndig bagdel resten af bordet.

Jeg må simpelthen se såååå sød ud når jeg er sur for Filbert sidder der midt i kaffen med papir over det hele og ser kærligt på mig når jeg kommer farende, for at smide ham ned, så smider han højt spindende poterne om halsen på mig og slikker mig på kinden eller næse.

Ja ja kald mig bare et bløddyr med en rygrad som en regnorms men jeg er solgt når han laver det nummer. Og se lige det her billede, prøv så at sige du ikke også er faldet for ham. Han har det skønneste ansigt man kan tænke sig.

Februar 2006