Havearbejde
Enhver fritidsgartner burde have en kat med i haven. At have en kat med i haven, når der skal laves noget, sætter alting i det rette perspektiv.
Celeste og Quintilia er ligeså forskellige som dag og nat. Celeste er den rolige tænksomme og filosofiske. Quintilia er den energiske iderige og kontante.
Når jeg går i haven følger Celeste mig tæt, hele tiden, hun sætter sig ved siden af mig når jeg arbejder. Hun følger nøje med i, hvad jeg laver og ind imellem se hun på mig, med et fornøjet glimt i øjet, og slet skjult overbærenhed. Ingen tvivl der, hun syntes jeg er kugle skør, men holder nu af mig alligevel.
Quintilia løber op ad min ryg. Hun lægger sig omkring min hals. Når jeg bøjer mig for at luge lidt, kravler hun ned ad ryggen, og når jeg rejser mig op kryber hun højere op. Se det var jo ikke noget problem før varmen kom, for da havde jeg en foret vest på. Men en tynd klam T-shirt er ikke noget særlig godt værn mod poternes modhager.
Men Quintilia har stadig ikke lært, der er noget der hedder nej, jeg tror hun er tonedøv lige for den lyd. Så jeg kan godt skubbe hende ned, men hun vender sig og springer op igen med det samme. Hvis jeg nu er heldig har hun lært, at holde kløerne inde til efteråret.
Og skulle hun komme til, at veje godt til som voksen, så har jeg jo alle tiders hjælp til, at holde rygmusklerne toptunede.
Hvis jeg graver et hul for, at plante noget, kommer Quintilia farende og hjælper til. Så må jeg passe på, for hun tror ikke det er farligt, at stille sig lige under en hævet spade. Efter at have sprøjtet lidt jord rundt er hun af sted igen. Når jeg så er færdig med at plante, vender hun tilbage, for nu keder hun sig. Og af lutter hjælpsomhed graver hun det hele op igen.
Som sagt, det er knaldhamrende hyggeligt, at have kattene med i haven. Derfor har jeg valgt, at lave hele min have til en stor løbegård.
Ok min have høre helle ikke ligefrem til de store. Men skulle jeg engang være så heldig at få en kæmpe stor have, ville jeg gøre det samme, for jeg kan slet ikke klare mig uden katte-logik. Og der er ingen fare for, at arbejde sig ihjel i den stemning.
Så jeg synes jeg er verdens heldigste menneske, tænk de to fantastiske skabninger lader mig bo i deres hjem, og rode i deres have.
Maj 2002
|