Sjov

Storjægere

Ingen skal komme her og sige jeg ikke har to store jægere.

Meeeeeen jeg må nok hellere forklare hvordan det hænger sammen. De to piger er jo Maine Coons så de er store og de er begge endog meget energiske jægere, så jeg lyver ikke når jeg siger de er store jægere.

Men en ting er sikkert, hvis de skulle leve af deres jagt holdt de ikke længe. Deres jagt teknik (hvis man kan kalde det for teknik) er ikke imponerende. Det er ikke fordi de ikke fanger noget, det gør de faktisk.
De tonser rundt og jager alt der rører sig, hvis de så får slået poterne i en flue eller lignende, kan man se de står og undre sig over hvor det blev af. Så løfter den store jæger først den ene pote og ser omhyggeligt efter … Næh der var sørme ikke noget … Så løftes den anden pote og bzzzzzzzzzzzzz flyver kræet lige forbi den måbende kats næse. Det bliver man altså ikke særlig mæt af, vel?

Men der er jo et gammelt ordsprog der siger: Selv en blind høne kan finde et guldkorn.

Og det er sandt, for selv Quintilia kan fange en fugl, nåh ja fange og fange, hun kan da åbne munden. Den historie må jeg vist hellere fortælle forfra.

Den store jægeren Quintilia

I sommer sad der en lille gråspurve unge (de er små kan jeg love dig) inde i hækken. Quintilia sad med snuden så langt inde i hækken som hegnet tillod og så meget ophidset ud. Men den lille fyr blev klogelig udenfor rækkevidde. Da tålmodighed ikke just er en dyd der tynger Quintilia tabte hun hurtigt interessen for kræet. Hun var kommet halvt ind i haven da nogle udenfor hækken skræmte den lille fugl, den fløj hovedkulds ind i haven. Quintilia der stod med åben mund af forbavselse så pludselig den lille fyr drøne imod sig og flyve direkte ind i munden på hende. Hun havde fornuft nok til at lukke munden og væk var den lille fugl.

Der stod Quintilia midt i haven og så meget forbavset ud, og der var ikke skyggen af en fjer at se. Jeg sagde nogle meget lidt pæne ord og gik derhen, sikker på at den lille fugl var død. Quintilia spyttede fuglen ud. Og der lå den på ryggen helt livløs, hun daskede lidt til den … ingenting.

Der var noget ved den lille fugl der fik mig til at samle den op før Quintilia kun daske den mere. Den lå altså underligt. Helt stiv på ryggen med benene trukket helt tæt til kroppen og hovedet stift rettet fremad, og øjnene lukkede. Sådan ser en død fugl ikke ud.

Jeg tog fuglen med mig og gik udenfor haven. Der var ikke noget at se på fuglen, den var ikke skadet, havde end ikke uorden i fjerne. Så jeg satte den på benene (som stadig var trukket helt ind til kroppen) på min flade hånd. Langsomt tippede den forover til næbet ramte mine fingre. Så en finger på halen og rette den op igen. Og den tippede langsomt forover. Efter at have rettet op på den stivnede fugleunge nogle gange syntes jeg det hele var ved at være for åndssvagt. Så viftede jeg med min frie hånd i luften foran den lille fyr. Så kom der lidt liv i den, selv om den stadig var i chok. Den satte sig rigtigt på benene. Efter at have sundet sig lidt fløj den bort.

Ja ja jeg har da lært, at mine katte ikke er de eneste, der ikke er tynget af en stor hjerne, men kær var den lille fyr.

Nu skal du ikke tro at Quintilia er den eneste store jæger her i huset, næh nej Minerva er bestemt ikke tabt bag af en vogn. Og jeg må ærligt indrømme at hun får mere føde ud af hendes Jagt en Quintilia gør.

Den store jæger Minerva

Minerva fanger faktisk meget, men hun slipper dem fri inde i min stue, så langt så godt. Så er det naturligvis meningen hun skal fange dem igen og æde dem. Men det er hun for langsom til. Jeg er godt klar over at min tilstedeværelse ikke gør det lettere, for jeg har den uvane at brøle op når hun forfølger insektet op ad væggene, gardinerne, ja selv når hun rydder hylderne for bøger og andre ligegyldige ting. Men hun har fundet et andet bytte som hun kan indhente: regnorm

Ja hun slæber med fornøjelse den ene orm efter den anden ind, meget stolt af sig selv. Ved du hvad der er værre at finde i sin stue end en regnorm?

En halv regnorm, og resterne af den afgnavede halvdel om munden på din kat. Tro mig, så får hun ingen møs af mig BWAD.

November 2005