En tiger

Forleden da jeg stod og pudsede vinduer i stuen hørte jeg en dyb knurren bag mig. Det var en meget imponerende lyd så jeg vendte mig forbavset om. Der stod Filbert med spredte forben, hovedet sænket og ørene lige ud til siden og knurrede. Ud af munden hang et slapt hoved af en gråspurv og det meste af en vinge. Lige i det øjeblik turde jeg slet ikke tage fuglen fra ham.

Hvis du kendte Filbert ville du forstå hvor ”farlig” hans knurren lød, for han er simpelthen den sødeste og mildeste krammekat jeg har mødt. OK det var ikke længe jeg havde den tanke, men den var der.

Heldigvis var fuglen død… Jeg ved det godt, der er ikke gået en lystig jæger tabt i mig. Jeg hader at skulle tage livet af et sagesløst dyr, eller tvinge katten til at gøre arbejdet færdigt. På den anden side bryder jeg mig heller ikke om at de leger indendørs med deres byttedyr, jeg har nok rengøringsarbejde ud af Filberts legen med vand og sand, og Minervas orme-gnaskeri.

Så Filbert blev vist ud i haven igen. Jeg lukkede af ind til lejligheden og gik så selv ud og vaskede vinduer udenfor (jeg skulle jo se hvad der skete).

Filbert tog knurrende en runde i haven. Da han stod foran døren igen og den stadig var låst tog han en tur mere. Jeg var meget imponeret af at han kunne knurre så længe og så højt hele tiden. Selv Minerva holdt sig på afstand (hvilket er meget imponerende).
Der traskede han så rundt i det meste af en halv time som en bedre karrusel.

Langt om længe syntes han det blev kedeligt. Så lagde han sig ned og lagde fuglen mellem forpoterne. Det var det Minerva havde ventet på, nu kom hun hen og skulle til at lege … troede hun … Filbert greb omgående fuglen rejste sig knurrende op og tog endnu en runde i haven. Minerva satte sig ned og fulgte ham med øjnene. Han kom ind på terrassen igen i den anden ende og lagde sig der med fuglen. Minerva gik hen og snusede, men det hele gentog sig. Sådan pendulerede de frem og tilbage, Filbert gennem haven og Minerva på terrassen.

Langt om længe kedede det Filbert så meget at han lod Minerva få lov til at lege lidt med fuglen (sådan ca. efter en times knurren). Hun var salig. Men ind i mellem tog han fuglen igen og knurrede lidt, bare for at vise hvem der var tigeren i huset her.

Det er utroligt han kunne knurre så højt i den dybe tone så længe, jeg er faktisk imponeret af min ”lille” macho tiger, hvem kunne nu tro der gemte sig sådan én inde i. Normalt er han en stor krammebamse.

Sommeren 2007