Ny Jæger
Minerva har vist sig at være en ganske habil jæger. Jeg misforstod bare det der med regnormene. Hun gumler med allerstørste fornøjelse enhver regnorm hun ser i sig, men ikke fordi hun ikke kan fange andet, næh nej, de smager som champagne og kaviar serveret på D'Angleterre. Ja hvad forstand har jeg på det, men jeg nægter altså stadig at nusse næse med hende når hun har regnormsindmad hængende i skæget BWADER.
Minerva kaster sig frygtløs over ethvert flyvende kræ der svinger ind i vores have. Det kan ses på planterne, men det er nu ikke kun Minervas skyld. De planter hun ikke får nedlagt når hun lander med en maveplasker midt i stauden, jævner de to andre med jorden når de forfølger hende for at få del i byttet.
Men Minerva deler ikke sit bytte, det er hendes og hun skal nok holde fast på det. Til gengæld er hun ikke dum, hun har nemlig fundet ud af at hun kan få de to andre dovenkroppe til at fræse rundt efter sig i timevis, bare hun har et insekt i munden.
En dag havde hun drønet så meget rundt med en natsværmer at hun brækkede sig da fyren røg ned. Nu kan jeg ikke være sikker på grunden, men jeg tror det var fordi hun kom til at indhalere den i stedet for at synke den, den kom nemlig op i hel form, heldigvis er det kun sket den ene gang.
Men hun er en glimrende jæger og både Quintilia og Filbert er ved at tromle hinanden ned for at komme med til bords. Men modsat de to andre så bruger Minerva klør hvis nogen skulle misforstå situationen og tro det er et tag-selv bord hun holder. Og både Filbert og Quintilia bliver så paf, når Minerva spidder deres poten mens de forsøger at liste natsværmeren ind mellem trædepuderne, at de trækker poten til sig og ser meget fjoget ud i hovedet. Minerva snupper omgående kræet og styrter af sted. Og så går den vilde jagt igen. Det kan godt være Minerva er den yngste slyngel men hun forstår at more sig (og mig).
Spørg mig så lige om jeg er glad for at Celeste fik både mus og fugle til at flytte ud af have …… Åh ja mon ikke …… jeg kan nemlig sagtens klare at kravle rundt i timevis med bagen i vejret for at fange en mus eller stå på sofaens ryglæn for at fange en fugl, bare jeg kan slippe dem ud i hel stand bagefter. Men jeg tror jeg ville få meget svært ved at få et bytte fra Minerva, jeg tror sågar at Celestes åreladninger af mig vil være småting i sammenligning med hvad Minerva vil gøre ved min hånd og byttet tror jeg vil se ud som havde den været gennem en kødhakkemaskine.
Jeg ved det godt, jeg er pivet, jeg kan ikke fordrage blod og indvolde eller at slå små sagesløse dyr ihjel.
Men det hele kan også blive for spændende, en aften kom de alle tre styrtende ind udefra og drønede i hver sin retning (hvilket er godt klaret når man tænker på hvor lille min lejlighed er). Resten af den aften gav det et helt spjæt i dem hver gang de fik øje på en af de andre.
Maj 2006
|